DFDS har modtaget tredje kæmpe ro-ro
DFDS har nu taget levering af det tredje af en serie på seks mega ro-ro fragtfærger, der er de største i rederiets flåde. De nye skibe har en kapacitet på over 6.700 lanemeter til fragt, svarende til godt 450 trailere.
Skibet blev officielt leveret til DFDS den 9. oktober, mindre end et år efter at bygningen af skibet startede på Jinling skibsværftet i Kina. Her gik konstruktionen af det fjerde skib i serien i gang i marts i år.
De første to skibe i serien er blevet indsat i Tyrkiet, hvor DFDS i 2018 erhvervede U.N. Ro-Ro, der er landets største fragtoperatør. Skibene blev leveret til DFDS i henholdsvis februar og maj i år.
Skibene er 33 meter bredde og 237 meter lange og er bygget til en servicefart på 21 knob.
Videoen her er fra den sidste prøvesejlads med
et første af de seks skibe, inden det blev leveret til DFDS i februar i år.
Kilde: DFDS