Danpilot henter driftsdirektør i Søværnet
Paw Møller bliver ny driftsdirektør (COO) i DanPilot fra den 1. februar 2027. Han kommer fra en stilling som stabschef i Søværnskommandoen.
Paw Møller er uddannet søofficer og har tidligere været chef for fregatterne Absalon og Esbern Snare.. Foto: DanPilot
Paw Møller får ansvaret for den daglige drift af DanPilots 16 lodsstationer, der årligt gennemfører omkring 22.000 lodsninger i danske farvande og havne.
"Vi har ledt efter en driftsdirektør med solid maritim erfaring, god forståelse for samfundsansvaret og erfaring med ledelse på strategisk niveau, og Paw opfylder alle de kriterier," siger DanPilots adm. direktør Janni Torp Kjærgaard i en pressemeddelelse.
Paw Møller er uddannet søofficer og har tidligere været chef for fregatterne Absalon og Esbern Snare. Han har desuden deltaget i internationale operationer, blandt andet NATO's antipiraterimission ved Afrikas Horn og fjernelsen af kemiske våben fra Syrien.
Med ansættelsen består DanPilots direktion af adm. direktør Janni Torp Kjærgaard, CFO Helle Torgersen Madsen, CTO Jacob Stockmal Ditlevsen og COO Paw Møller.
-emte
