Broklap løftet på plads i Aalborg
Lørdag formiddag løftede flydekranen Samson den nye broklap på Jernbanebroen i Aalborg på plads. Søndag kommer turen så til den mere end 400 tons tunge kontravægt. Broen har været ude af drift i mere end et år.
Foto: Torben Just.
Projektet har været ramt af talrige forsinkelser, og der kommer til at gå endnu 14 dage inden BaneDanmark venter at kunne åbne op for togtrafikken til Nordjylland igen.
Jernbanebroen har været lukket siden det finske fragtskib Ramona sejlede ind i broen den 28. marts sidste år.