Biltransportskib ramt af brand
Der udbrød onsdag morgen brand på et biltransportskib fra Grimaldi 25 sømil syd for Mallorcas kyst. Ifølge de spanske myndigheder blev 15 besætningsmedlemmer reddet fra skibet i helikopter, mens andre blev for at bekæmpe branden.
Branden på Grande Europa, der har en kapacitet på 3.320 lane-meters, var bragt under kontrol og “næsten slukket” ved middagstid, oplyser redningstjenesten, der indsatte tre slukningsfartøjer. Skibet var ifølge nyhedsbureauet AFP´s oplysninger lastet med 1.843 køretøjer.
Ingen er kommet til skade ved branden, hvis årsag fortsat er ukendt. Grande Europe var på vej fra Italien til Valencia i Spanien og blev efter branden slæbt ind til Mallorca.
Det er det andet skib i det italienske Grimaldi rederis flåde, der inden for kort tid rammes af en brand. Det skete også så sent som i marts i år, da der udbrød brand på det 56.642 bt. store ro-ro skib, Grande America, der efterfølgende sank ud for den franske kyst.
Se video fra branden her.
Kilde: World Maritime News