APM Terminals rutsjer ned af rangliste
A.P. Møller-Mærsks havneselskab APM Terminals er ikke længere verdens tredjestørste havneselskab. DP World overhalede sidste år Mærsk indenom, ved at håndtere 31,5 millioner TEU mod 31,1 millioner TEU til APM Terminals.
Tredjepladsen på ranglisten over verdens største havneselskaber erobrede DP World ved at være bedre til, at fastholde sine kunder under finanskrisen end konkurrenterne.
DP World åbnede i fjor nye terminaler i både Algeriet, Senegal og Vietnam, mens kapaciteten i Jebel Ali-havnen blev øget.
Det geografisk stærkt forgrenede selskab har nu en global markedsandel på 6,7 procent og ikke langt op til listens nummer 2, Hutchison Port Holdings, som sidder på 6,8 procent af markedet. Der er dog et godt stykke vej op til verdens førende selskab i branchen, PSA International of Singapore, som topper listen med en markedsandel på 9,5 procent.
Den årlige rapport fra Dewry viser desuden, at havneindustrien har klaret sig godt ud af finanskrisen, og hovedproblemet består nu i at finde ekstra kapacitet i de eksisterende havne.
Kilde: sydinvest.dk
