NOV udvider på Kalundborg Havn
NOV Subsea Production Systems har indgået en aftale med Kalundborg Havn om at udvide sit areal på havnen med yderligere 7.650 kvadratmeter. Efter udvidelsen vil virksomheden råde over 161.000 kvadratmeter på havnen.
Foto: Kalundborg Havn
”Kalundborg har gennem mange år været en vigtig base for NOV Subsea Production Systems, og vi ser fortsat gode muligheder for at udvikle vores aktiviteter her. Med udvidelsen investerer vi målrettet i at fremtidssikre vores faciliteter i Kalundborg – samtidig med at vi kan fastholde den tætte kobling mellem produktion, logistik og havn”, siger Michael Hartvigsen, Plant Manager Kalundborg, NOV Subsea Production Systems.
NOV har opereret fra Kalundborgs Sydhavn siden 90érne, hvor virksomheden løbende har udviklet sine aktiviteter og styrket sin position inden for offshore-industrien.
”At NOV vælger at udvide sine aktiviteter her, viser, at Kalundborg Havn kan levere både den kapacitet og de rammer, der skal til for at drive moderne og effektiv industrivirksomhed inden for offshore. Det er et stærkt signal om tillid og langsigtet samarbejde”, siger havnedirektør afslutter Bent Rasmussen.
Efter udvidelsen råder NOV over mere end 161.000 kvadratmeter til produktion, oplag og kontorfaciliteter, samt kaj 14 og 15 til ind- og udskibning.
-mauh
