APM Terminals beholder fuldt ejerskab
Et planlagt fælles joint venture med Brookfield om ejerskab og drift af APM Terminals facilitet i Port Elizabeth, New Jersey, er droppet. APM Terminals fortsætter på egen hånd med at drive terminalen.
”APM Terminals og Brookfield arbejdede tæt sammen med havnemyndighederne i New York/New Jersey for at håndtere hver parts behov. På trods af bestræbelserne fra alle involveret, opnåede man ikke en kommercielt levedygtig løsning”, siger Eric Sisco, direktør i APM Terminals i Nordamerika.
APM Terminals vil fortsætte med at drive Port Elizabeth-faciliteten ifølge en langsigtet lejeaftale med havnemyndighederne.
”Vores Elizabeth-terminal er vores førende amerikanske østkyst-facilitet. Vi har arbejdet i denne havn, siden man begyndte at bruge containere, og vi vil fortsat operere her i mange år fremover”, siger Eric Sisco.
Kilde: APM Terminals