Amerikansk angreb dræber tre indiske søfolk
Tre indiske besætningsmedlemmer om bord på produkttankeren Settebello er nu bekræftet døde efter at et amerikansk fly affyrede et missil mod skibets maskinrum. Amerikanerne hævder at angrebet skete fordi tankskibet ikke efterkom ordrer om at standse. Det afviser skibets ejer.
Foto: Centcom
I en meddelelse fra det amerikanske hovedkvarter Centcom fremgår det, at Settebello var lastet med iransk olie, og derfor ikke fik tilladelse til at passere den amerikanske blokade. Også det nægter skibets ejer.
Skibet er tidligere sat i forbindelse med transport af iransk olie.
21 andre besætningsmedlemmer, alle indiske statsborgere, er nu evakueret fra skibet.
Indien fordømmer på det kraftigste angrebet, det samme gør IMOs generalsekretær
Arsenio Dominguez.
”Jeg fordømmer på det kraftigste enhver handling fra enhver part, der bringer søfarendes liv og den internationale skibsfarts sikkerhed i fare. Det er simpelthen uacceptabelt”, siger Arsenio Dominguez.
Angrebet på Settebekko, der er indregistreret i Palau, skete 20 sømil fra Sohar.
-mauh
A U.S. aircraft struck the engine room of the Palau-flagged tanker M/T Settebello in the Gulf of Oman late Monday after its crew repeatedly refused to comply with American orders. It is the second tanker CENTCOM has disabled in two days for attempting to transport Iranian oil in… pic.twitter.com/3kTk0S6Cwh
— Open Source Intel (@Osint613) June 10, 2026
