Algoma Tankers vinder kamp mod værft
Canadas Algoma Central Corporation har vundet en tvist om aflyste tankskibskontrakter for 35,4 millioner dollars. En domstol i London har fastslået, at ejeren havde ret til at ophæve kontrakterne for tre forsinkede produkttankere på 16.500 tons dødvægt hos Jiangxi Jiangzhou Union Shipbuilding.
"Vi er meget glade for, at domstolen bekræftiget berettigelsen af vores påstand. Vi vil nu fortsætte med at fremsætte et formelt krav om tilbagebetaling af vores afdrag som fastsat i henhold til kontrakterne" sagde Algoma chefen Greg Wight.
Ordren på i alt 91 millioner dollars blev afgivet i 2007, men ophævet i 2010. Sagen blev overgivet til voldgiftsdomstolen i 2012. Algoma argumenterede med, at man trak sig ud af handlen på grund af "uforholdsmæssigt store ikke-tilladte forsinkelser".
Jiangxi Jiangzhou mente ikke at ophævelsen var korrekt. Sagen har kostet Algoma 2,3 millioner dollars i juridisk bistand og andre sagsomkostninger sidste år.
Kilde: TradeWinds