Aalborg Havn fik overskud på 5,6 mio. kr
På trods af et omsætningsfald på 11 procent i den godsrelaterede omsætning, lykkedes det Aalborg Havn at komme ud af 2009 med et overskud på 5,6 millioner kroner. Bag overskuddet ligger bl.a. stigende lejeindtægter.
Nettoomsætningen lå i 2009 på 101,1 millioner kroner, et fald på ca. 2,8 procent. Resultatet af den primære drift er et overskud på 7,8 millioner kroner, og svarer til bestyrelsens forventninger ved årets begyndelse.
"På baggrund af indgåede kontrakter er der forventning om en stabil om en svagt faldende godsomsætning og benyttelse af selskabets faciliteter i den nærmeste fremtid", skriver havnen i en meddelelse..
Aalborg Havn's egenkapital er på 300 millioner kroner, og selskabet er moderselskab i en koncern der også omfatter de konsoliderede virksomheder NTC Ejendom og Grønlandshavnens Ejendomme.
Kilde: Aalborg Havn
