Vraget af TK Bremen er allerede fjernet
Kun lidt over en måned efter at det tyrkiske fragtskib TK Bremen blev kastet op på Bretagnes kyst under en voldsom storm, er det lykkedes et bjærgningsselskab at fjerne stort set alle spor efter vraget.
Magasinet The Atlantic Monthly har offentliggjort en fantastisk billeserie bestående af 29 fotografier der følger hele det dramatiske forløb. Vi har ikke rettighederne til at vise billedserien her på portalen, men du kan se den ved at klikke HER
Det 29 år gamle fragtskib var på vej i ballast fra Lorient, da det ankrede op nord for Groix den 16. december for at afvente bedre vejr. Men ankerne kunne ikke holde skibet i den hårde blæst, og det drev ind på kysten ved Erdeven.
Den 19 mand store besætning blev reddet af franske redningshelikoptere og de slap alle fra grundstødningen med livet i behold.
Inden TK Bremen blev hugget op på stranden måtte bjærgningsselskabet fjerne 180 tons fuelolie og 40 tons diesel fra skibets tanke.
Kilde: The Atlantic Monthly