Værftsarbejder dør efter flydedokuheld
En værftsarbejder, der kom til skade, da den store russiske flydedok sank og to kraner væltede i Murmansk i oktober, er død. Radio Free Europe har citeret en talsmand for den russisk regering, der sagde, at manden var død trods intensiv behandling, efter at have været bevidstløs i næsten en uge.
Han havde fået flere skader og var stærkt underafkølet, da han kom på hospitalet. Fire mænd kom til skade, da flydedokken sank efter et strømafbrud. En person blev meldt savnet efter hændelsen på Rosnefts 82. reparationsværft nær Murmansk. Der er ikke rapporter om, at han skulle være fundet.
To kraner brød sammen, da dokken sank, mens et hangarskib var ved at forlade den. Hangarskibet fik skader, da kranerne væltede ned over fartøjet.
Redaktionen