USCG fartøj losser seks ton kokain
Fredag vendte USCG skib, Campbell, hjem til Kittery i Maine, efter 80-dages narkopatrulje i Caribien og det østlige Stillehav. Fartøjet opsnappede seks både, der smuglede narko, beslaglagde cirka seks tons kokain, til en værdi på over 200 millioner USD og tilbageholdt to dusin mistænkte smuglere.
”Under denne udfordrende udstationering udmærkede besætningen sig i alle tildelte opgaver og bør være usædvanligt stolte af deres resultater”, sagde chefen på Campbell, Cmdr. Mark McDonnell.
Blandt andet stoppede Campbell den 24. maj en stor lavprofil-hurtigbåd. Kystvagten siger, at mani stigende grad ser smuglerne, der benytter semi-submersible både og lavprofilerede hurtige både for at undgå at blive opdaget.
Med hjælp fra en tildelt MH-65 Dolphin helikopterbesætningfra Helicopter Interdiction Tactical Squadron patruljerede Campbell de stærkt trafikerede narko transitzoner i det østlige Stillehav ud for kysten af Central- og Sydamerika. Udover aktionerne reddede Campbell's besætning også tre havskildpadder, der var fanget i ejerløse flydende fiskegarn.
Patruljen blev udført som en del af Joint Interagency Task Force-South, som kombinerer internationale og regionale partneres bestræbelser på at forstyrre aktiviteter fra tværnationale kriminelle organisationer.
I videoen under teksten ses USCG Campbell losse det store parti narkotika
Kilde: Maritime Executive