Transformerstation på vej mod Nordsøen
For små to uger siden indledte Bladt Industries i Aalborg indladning af Nordsee Ost transformerstationen. Nu er den kæmpemæssige konstruktion, efter et større arbejde med at fastgøre den til transportprammen, på vej mod den tyske del af Nordsøen.
Den 1.900 tons tunge transformerstation, som Bladt har fabrikeret for det tyske energiselskab RWE, er den 13. transformerstation fabrikeret af Bladt Industries.
Samarbejdet mellem RWE og Bladt Industries har gjort det muligt at skabe en transformerstation af højeste kvalitet indenfor en meget stram tidsramme. EPC-kontrakten blev fuldført indenfor 15 måneder, hvilket er meget kort tid til at fabrikere en transformerstation.
Billedet viser transformerstationen, der bugseres forbi Hals ved Limfjordens udmunding i Kattegat.
Redaktionen og Bladt Industries.