Torsk på 47 kilo fanget med stang
Søndag den 30. april gik de fleste lystfiskeres drøm i opfyldelse for den tyske lystfisker Michael Eisele. Han fik en 47 kilo tung torsk med el længde på hele 160 centimeter på krogen. Han satte dermed ny verdensrekord for landing af en torsk, fanget med stang.
”Den skal udstoppes og hænges op på væggen”, udtalte den glade Michael Eisele, da han blev spurgt om, hvad han ville gøre med kæmpefisken.
Den kæmpestore torsk blev fanget i Breivikfjorden ved Söröya i Hammerfest i Norge. Den tyske lystfisker fik efterfølgende fangsten målt og vejet på Söröya Havsfiskecenter.
Den hidtidige rekord for en torsk fanget med stang lød på på 41,72 kilo. Denne rekord stammer også fra det samme område i Norge.
Kilde: TV2