Debatindlæg: Få styr på data og sæt kurs mod en grønnere skibsfart

”Der er grund til optimisme på skibsfartens vegne, og vi ser flere og flere initiativer, der skal gøre skibsfarten grønnere. Skibsejere er nemlig langt mere villige til at reducere udledninger fra skibe, end de var for få år siden. Når det er sagt, må vi også bare erkende, at skibsfarten har et dataproblem, og dermed får skibsejerne ikke den indsigt, som kan sætte turbo på den grønne omstilling.

Alene i de kommende uger er der to begivenheder, der er værd at holde øje med. Fra 23. til 27. november fortsætter IMO’s arbejdsgruppe med navnet ISWG-GHG 23 drøftelserne om et globalt Net-Zero Framework – det vil sige forslag til fælles, globale klimaregler, der skal bringe skibsfarten mod netto-nuludledninger i 2050. Få dage senere, fra 30. november til 3. december, samles IMO’s miljøkomité til MEPC 85 med blandt andet udledninger, energieffektivitet og miljøbeskyttelse på dagsordenen.

Der er fortsat uenighed om vejen frem, men arbejdet i blandt andet IMO vidner om vilje til at finde fælles løsninger. Den samme vilje mærker jeg, når jeg taler med rederier og andre aktører i branchen. Sammenlignet med for bare tre år siden er interessen for konkrete klimatiltag langt større.

Men selv om der sker fremskridt, har skibsbranchen et dataproblem. Vi ved stadig for lidt om, hvad det enkelte skib rent faktisk udleder, og hvordan det kan reducere brændstofforbruget. Der er stadig alt for mange, der stoler på beregninger, som i bedste fald er usikre og i værste fald vildledende.

Det nytter ikke noget, at skibsejerne sejler med bind for øjnene, når de skal navigere mellem nye krav og regler. De har brug for valide data for at sætte den rigtige kurs. Beregninger og standardværdier fortæller ikke, hvordan motorerne præsterer under faktisk drift, og hvor store udledningerne reelt er.

Rederierne skal i de kommende år forholde sig til anvendelse af flere brændstoffer, teknologier og typer af emissioner. Hvordan vurderer de udledningerne fra forskellige brændstoffer under sejlads? Hvordan dokumenterer de, at en investering reducerer udledningerne? Og hvordan finder de motorindstillingerne, der giver det laveste brændstofforbrug? Her er målinger i realtid et afgørende redskab – både til dokumentation, overholdelse af krav og daglige beslutninger.

Det nye femårige partnerskab mellem Global Centre for Maritime Decarbonization (GCMD) og Equinor er et stærkt eksempel på, at den grønne omstilling kræver fælles indsats og praktiske forsøg. De vil samarbejde om blandt andet alternative brændstoffer, energieffektivitet og CO2-håndtering. At de samtidig lægger vægt på dokumentation og verifikation, er helt rigtigt set.

Skibsejere og organisationer får nemlig kun det optimale udbytte af den slags initiativer, hvis de får valide data. Derfor håber jeg, at de i højere grad inddrager eksperter i emissionsmålinger tidligt i processen. Det øger chancen for, at man rent faktisk kan lære af hinandens erfaringer.

Samtidig hænger der lavthængende frugter lige foran skibsejerne. Kobles realtidsmålinger med motorernes driftsdata, kan rederierne se, hvilke belastningspunkter der øger forbruget og udledningerne. Men uden det nødvendige udstyr om bord bliver mulighederne let overset. Med valide data kan rederierne handle her og nu, reducere omkostninger og nedbringe udledningerne.

Jeg håber, at IMO-møderne bringer skibsfarten et stort skridt nærmere fælles klimaregler. Men reglerne kan ikke stå alene. Den grønne kurs skal sættes i fællesskab – og styres efter det, vi faktisk kan måle og dokumentere”.