Ti danske havne med på krydstogtmesse
Ikke færre en 10 danske havne var med på verdens største messe for krydstogter - Cruise Shipping Miami - i midten af marts. Små som store havne fra Skagen til Rønne. Formålet er at gøre krydstogtoperatørerne interesseret i nye oplevelser.
Flere og flere havne får succes, når de store operatører skal vælge destinationer. Det er godt for havnen, hvor skibe og krydstogtgæster skaber aktivitet. Men endnu mere vigtigt: Det giver vækst og job for en lang række virksomheder i området. Forsyninger til skibe og services og ikke mindst alle de afledte aktiviteter, når turister skal i land og opleve og forbruge.
Copenhagen Malmö Port (CMP) modtog hele to priser - fra Best Turnaround Port Operations og prisen for Most responsive Port i Europa.
Kilde: Danske Havne