Tanker eksploderet på bulgarsk værft
Det russiske tankskib VF Tanker 7 eksploderede mandag på reparationsværftet Terem i Varna, Bulgarien. Skibet var dokket for vedligeholdelses- og reparationsarbejder, men brød i brand efter eksplosion i brændstoftanken. Der er ingen rapporter om skader og eller farlig røgudvikling.
Søsterskibet VF Tanker 1.
De lokale myndigheder indledte en efterforskning for den egentlige årsag til ulykken og oprettede et krisecenter for at vurdere situationen. Ifølge de lokale medier skete ulykken under svejsearbejde på skibets skrog. Der var ingen fare for at branden skulle brede sig til nærliggende skibe.
Der er ifølge myndighederne ikke kommet personer til skade. Der er heller ingen fare for befolkningen i nærheden, da VF Tanker 7 ikke havde farlig last om bord, da ulykken fandt sted.
Produkttankskibet har en længde på 140,85 meter, bredde på 16,80 meter og maksimal dybgang på 4,00 meter. Det er på 7.036 DWT og konstrueret, så det kan sejle på de større floder i bland andet Rusland. Skibet er bygget i 2012 på Krasnoye Sarmovo Shipyard i Nizhniy Novgorod i Rusland.
Kilde: Maritime Herald