Suez-retur presser nordeuropæiske havne
Stadig flere rederier vælger igen at sende skibe gennem Suezkanalen, hvilket forkorter sejltiden og betyder, at fartøjer på samme rute kan ankomme til Nordeuropa med kortere mellemrum end tidligere.
Foto: Suez-kanal myndigheden (SCA)
Når skibene vender tilbage til Suezruten, bliver sejltiden typisk forkortet med omkring syv til ti dage.
Speditions- og logistikvirksomheden Flexport har regnet på udviklingen og vurderer, at den ankommende containermængde til Nordeuropa i uge 47 - fra den16. til 22. november - vil nå op på 131 procent af det normale niveau.
Flexport betragter ankommende kapacitet over 120 procent af normalen som et niveau, hvor risikoen for havnetrængsel bliver større.
Ifølge selskabets prognose vil dette niveau blive overskredet i mindst tre af de næste 11 uger frem til uge tre i 2027.
Tallene er dog foreløbige og baseret på de aktuelle sejlplaner og forventede ankomster. De er ikke en opgørelse over den endelige mængde gods, der vil blive losset i havnene.
-mauh
