Peder Paars på canadisk visit
Den tidligere DSB-færge mellem Aahus og Kalundborg, Peder Paars, der i dag hedder Superstar II og er ejet af det græske rederi Seajets, ankommer i næste måned til den canadiske øgruppe Magdalen Islands, som ligger i St. Lawrence-bugten.
Foto: Wikimedia
Her skal færgen i fire måneder erstatte den faste færge på den 5 timer lange Cap-aux-Meules - Souris overfart, ro-ro færgen Madeleine 2, der skal gennemgå et fire måneder langt værftsophold.
Peder Paars blev leveret til DSB i 1985, og betjente sammen med søsterfærgen Niels Klim Aarhus - Kalundborg ruten frem til maj 1991, hvor de blev erstattet af de noget mindre færger Ask og Urd.
Stena Line overtog Peder Paars, omdøbte den til Stena Invicta, og indsatte den derefter på Den Engelske Kanal.
I 2000 chartrede Stena færgen ud til Color Line, der indsatte den på ruten mellem Sandefjord og Strömstad, og senere overtog færgen under navnet Color Viking.
I 2022 solgte Color Line færgen videre til græske Seajets, der indtil nu har drevet den under færgens nuværende navn på forskellige ruter.
-mauh
