Strenge tider for Ulstein Group
Det er tid til at tænke på konkurrenceevnen, men det er svært uden at tænke på afskedigelser, siger koncernchef for norske Ulstein Group, Gunvor Ulstein. Hun har dog ikke mistet troen på, at selskabet nok skal komme styrket ud af modgangen.
”Det er meget hårdt for ansatte, som må gå. Men vi har troen på, at vi vil komme styrket ud af modgangen. Sidste gang, for 10 år siden, brugte vi ressourcer på at udvikle X-Bow. Det er blevet en stor succes med over 100 skibe med vort design”, siger Gunvor Ulstein.
Ulstein Group er meget afhængig af offshore-markedet, men også andre typer specialskibe kan blive vigtige for selskabet.
”Nu har der været næsten 10 års opsving. Vi har været i bølgedale før og er kommet op igen, bedre end før. Nu må vi bruge hovedet, forske og udvikle. I fjor brugte vi cirka 150 millioner kroner. Det bliver ikke mindre i 2015 og 2016”, siger Gunvor Ulstein.
For øjeblikket er tørdokken i Ulsteinvik tom. Ved kajen ligger det hidtil største fartøj, som Ulstein endnu har bygget, nemlig offshore-skibet Island Venture, der er bygget til norske Island Offshore og amerikanske Edison Chouest Offshore. Dog er der langt mellem sådanne kontrakter, og noget tyder på, at en lignende kontrakt ikke ligger lige om hjørnet.
Kilde: tu.no