Store forventninger før ministerbesøg
Der er bred opbakning i lokalområdet til Hanstholm Havns ønsker om en halv milliard offentlige kroner til en ny ydermole der skal forbedre havnens besejlingsforhold væsentligt. Men det er usikkert om transportminister Henrik Dam Kristensens har pengene med, når han mandag besøger havnen
Det går på mange måder godt i Hanstholm Havn, ikke mindst med fiskeriet. Men havnen har mistet sine færgeruter, fordi de store skibe har problemer med at sejle ind og ud.
”Derfor er det helt nødvendigt med en udvidelse”, siger havnedirektør Birgitte Juhl til DR P4 MidtVest.
Transportminister Henrik Dam Kristensens besøg i dag er kommet i stand efter et initiativ fra det lokale socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup. Han vil ikke sætte odds på, hvor gode chancer Hanstholm har for at få pengene,
”Men der er store chancer for, at ministeren får et godt indtryk af, hvor vigtig Hanstholm Havn er for hele området. Og så må vi håbe, at han tager tilbage til ministeriet og finder pengene”, siger Simon Kollerup
Kilde: DR P4 MV
