Stor interesse for Maersk´s containerfabrik
A.P. Møller - Maersk overvejer at sælge sin container-fabrik mens efterspørgslen for kølecontainere stiger under Covid-19 pandemiden, skriver Bloomberg på baggrund af unavngivne kilder med kendskab til sagen. Fabrikken, der producerer kølecontainere, kan være 1 mia. dollar værd.
Ifølge Bloomberg samarbejder Maersk med et rådgivningsfirma om salget af fabrikken, der trækker interesse fra andre rederier såvel som private investeringsselskaber.
Men om Maersk i sidste ende vil sælge Maersk Container Industri er endnu uafklaret. Overvejelserne er fortsat på et tidligt stadium. En repræsentant for Maersk siger, at MCI leverer stærke resultater og bidrager til væksten af selskabet og ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen.
Maersk Container Industry lukkede i 2019 den blot tre år gamle produktionsfacilitet i Chile og afskrev i den forbindelse godt en mia. dollar.
Dengang var udbuddet af kølecontainere generelt større end efterspørgslen i markedet - hvilket selskabet forventede også ville være tilfælde “i den nære fremtid”.
Siden har pandemien vendt op og ned på meget - også efterspørgslen på containere - der i øjeblikket er massiv.
Kilde: Bloomberg.