Søværnets Officersskole holdt flyttedag
79 år på Nyholmen sluttede fredag for Søværnets Officersskole med stort opbud af gamle kadetter og strygning af flaget. Præcis klokken 12.00 fredag den 13. april blev flaget strøget ved den gamle officersskole på Nyholmen.
Flaget stryges på Nyholmen Foto: Emma Kirketerp.
Søværnets Tambourkorps marcherede i spidsen for elever og lærere over jernbanebroen til Svanemøllens Kaserne, hvor skolen fremover vil være tæt forbundet til Flyvevåbnets Officersskole, Forsvarets Sprogskole, Forsvarsakademiets stab og institutter.
Fredag sluttede Søværnets Officersskole på Holmen, mandag indtog kadetter og lærere Forsvarsakademiet for at blive en del af campus med bl.a. Flyvevåbnets Officersskole.Det nye hovedsæde for skolen er totalt ny-istandsat og med et kæmpe anker på hjørnet og to flåde-kanoner ved hovedtrappen er der fysisk sørget for et maritimt udtryk.
Med sine 317 år er Søværnets Officersskole verdens ældste fungerende af sin art. Svanemøllens Kaserne bliver det ottende sted, som Søværnets Officersskole har haft til huse siden grundlæggelsen i 1701.
Kilde: Forsvaret