Sidste tur med Englandsfærgen
Lørdag stævnede DFDS-færgen Sirena Seaways for sidste gang ud af Esbjerg for at sætte kursen mod Harwich. Fra i dag er færgen overflyttet til Estland-Sveriges-ruten, mens alle 110 medarbejdere er blevet tilbudt job på andre ruter.
Efter 139 års færgefart på ruten lagde Sirena Seaways lørdag fra kaj i Esbjerg for sidste gang. Passagertallet er faldet fra 300.000, da det var højest, til 80.000, og da de nye svovlkrav fra årsskiftet medfører stærkt stigende bunkeromkostninger, har DFDS besluttet, at rederiet fremover kun vil fragte gods mellem Esbjerg og Immingham i England.
Den sidste afgang fra Esbjerg var dog totalt udsolgt.
Tekst: Redaktionen Fotos: Peter Christensen