MSC råder over flåde på 1.000 containerskib
Som det første containerrederi nogensinde, råder det schweiziske rederi Mediterranean Shipping Company/MSC nu over 1.000 containerskibe. Det viser en opgørelse fra analysehuset Linerlytica.
Foto: MSC
Ifølge Linerlytica rundede MSC 1.000 containerskibe, da det tidligere på måneden tog levering af MSC Migsan, bygget på Zhoushan Changhong Shipyard i Kina, med en kapacitet på 11.480 TEU.
Den enorme rekord kommer samtidig med oplysningen om, at rederiets 86 år gamle grundlægger Gianluigi Aponte har meddelt, at han har overdraget kontrollen med MSC-Gruppen til sine to børn, Diego og Alexa Aponte.
Familien Aponte kommer oprindelig fra Napoli, hvor Gianluigi Aponte grundlagde rederiet i 1970. I dag hører Aponte-familien til bladt de rigeste i Schweiz.
-mauh
