Sea Challenger på vej til Danmark
A2Seas anden nybygning Sea Challenger, der er Sea Installers søsterskib, er på vej til Danmark fra det kinesiske skibsværft Cosco i Qidong. Sea Challenger forventes at nå Danmark i maj 2014 for derefter at blive sat ind på Westermost Rough-projektet i løbet af sommeren.
Sea Installer.
Sea Challenger er et jack-up fartøj, som er specielt designet til installation af offshore vindmøller. Det specielle fartøj har kostet A2Sea den nette sum af 155 mio. dollars.
Sea Challenger ligner selvfølgelig Sea Installer rigtig meget, men har fået en større kran, der kan løfte op til 900 – 1.000 tons mere end Sea Installer. Den større løftekapacitet gør, at fartøjet kan servicere de stadigt større offshore vindmøller, der bliver konstrueret.
Sea Challenger kan operere på op til 45 meters vanddybde og kan dermed sættes ind over hele Nordsøen.
A2Sea forventer at kunne nedbringe installationstiden og dermed nogle af omkostningerne ved vindenergi med det nye fartøj.
Kilde: A2Sea