Rønne Havn ansætter maritim chef
Rønne Havn har ansat den 46-årige Ulla Kiersgaard i jobbet som Maritim Chef. Det oplyser havnedirektør Thomas Bendtsen. Ulla Kiersgaard kommer fra en stilling som Head of Offshore Personel hos Nordic Offshore Marine A/S i Faaborg.
”Ulla Kiersgaards primære opgave bliver at styrke Rønne Havns position i Østersøen, og være med til at udvikle havnens forretningsområder”, siger Thomas Bendtsen til TV2/Bornholm.
Ulla Kiersgaard tiltræder stillingen den 1.december i år. Hun er uddannet skibsfører, og har tidligere arbejdet næsten 20 år hos Maersk, først som navigatør på forskellige fartøjer rundt om i verden og siden på kontor i København, Singapore og Italien.
Kilde: TV2/Bornholm