Ny containerterminal i Aarhus forsinket
Det bliver formentlig først i 2028, at MSC kan tage sin nye containerterminal i Aarhus i brug. Årsagen er, at der skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering inden kan gå i gang. Og den proces tager op mod to år at gennemføre.
Foto: Aarhus Havn
Aarhus Stiftstidende skriver, at Aarhus Havn i juni sidste år bad kommunen om at få udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering, men at arbejdet først går i gang nu.
“Vi har haft mange samtidige projekter, men har nu en bemanding på plads, så vi kan gå i gang. Og samtidig trækker vi på ekstern bistand”, siger Tina Degn Rasmussen, fungerende planchef i Teknik og Miljø, til avisen.
MSC må først tage terminalen i anvendelse når byrådet har drøftet og vedtaget anvendelsen, hvilket nu tidligst sker om to år.
-mauh
