Quantum of the Seas i tørdok
Verdens tredjestørste krydstogtskib Quantum of the Seas ankom torsdag til Hamborg for at komme i tørdok på Blohm & Voss Shipyard. Om en måned overdrages skibet til dets ejer Royal Caribbean International.
Årsagen til at det 167.800 ton store krydstogtskib, der har plads til 4.180 passagerer, har behov for et ophold i tørdok er ikke oplyst.
Et stort antal skibsinteresserede fulgte fra bredden af Elben det store krydstogtskib, der er mest kendt for sin teleskoparm der kan løfte en udsigtskabine højt op over skibet, manøvrere på plads i havneløbet.