Paris Mou tjekker MLC 2006 overholdelse
Paris Mou, Port State Control organisationen, der via sine 27 medlemsorganisationer dækker farvandene omkring Europa samt Nordatlanten, gennemfører fra den 1. september en 3-måneder lang kampagne rettet mod overholdelse af The Maritime Labour Convention.
”Vi har altid været opmærksom på livs- og arbejdsforholdene om bord på skibene”, siger Richard Schiferli, Secretary General for Paris Mou.
”Med ikrafttrædelsen af MLC 2006 er mulighederne for at gennemføre kontrolbesøg kraftigt forbedret”, siger Richard Schiferli.
”Her tre år efter ikrafttrædelsen er tiden er nu inde for at gennemføre en koncentreret kontrol”, siger generalsekretæren.
Paris Mou forventer at gennemføre 4.500 kontrolbesøg i løbet af de tre måneder kampagnen løber.
Kilde: Paris Mou