Operation Atalantas flagskib redder 92
Den 29. april 2016 reddede Operation Atalantas tyske flagskib, FGS Bayern, 92 mennesker fra et nødstedt skib. Skibet var blevet observeret af det japanske Maritime Patrol og rekognosceringsfly fra Combined Task Force 151, i samme position gennem længere tid.
Det japanske fly rapporterede til EU-flådestyrken og efter bekræftelse af positionen nærmede flagskibet sig
for at undersøge sagen.Skibet nåede frem til den nødstedte om aftenen den 28. april, men nærmede sig først ved dagslys den 29. april på grund af sikkerhedshensyn.
Det nødstedte fartøj viste sig at have alvorlige motorproblemer som FGS Bayerns maskinfolk forsøgte at finde en løsning på. Desværre var defekterne for voldsomme. Der var 92 passagerer på skibet, heraf elleve kvinder og syv børn.
FGS Bayerns chef vurderede situationen som en redningsaktion og passagererne blev bragt ombord på det tyske krigsskib. Efter samråd med UNHCR embedsmænd i Somalia, blev det aftalt at passagererne skulle transporteres til havnen i Bosasso.
Efter drøftelser med fartøjets kaptajn, blev skibet bortskaffet på havet, af hensyn til sikkerheden for andre søfarende i området. FGS Bayern overførte den 29. april passagererne til Puntlands myndigheder i Bosasso. Herefter genoptog man patruljeringen i Det Indiske Ocean.
Kilde: EU NAVFOR