Oman går med EU i mod iranske Hormuz-afgifter
Oman har tilsluttet sig et EU-initiativ, der skal sikre fri passage gennem internationale stræder og forhindre lande i at opkræve ensidige afgifter fra handelsskibe.
Foto: IMO
Initiativet har nu opbakning fra alle 27 EU-lande og 34 andre lande. Blandt underskriverne er også Danmark og Sverige.
Erklæringen er især rettet mod situationen i Hormuzstrædet, hvor Iran forsøger at kontrollere skibstrafikken og opkræve betaling for passage.
Oman spiller en central rolle, fordi de traditionelle sejlruter gennem Hormuz går gennem omansk territorialfarvand.
Landene afviser ensidige indgreb, der begrænser lovlig skibsfart, og støtter internationalt samarbejde under FN's søfartsorganisation IMO.
Oman har tidligere forsøgt at forhandle med Iran om genåbning af strædet, men der er endnu ikke opnået en aftale.
-emte
