Retsopgør efter Nord Stream-sprængninger begynder i dag
En 50-årig ukrainsk mand, der mistænkes for at være hovedmanden bag sabotagen mod Nord Stream forbindelsen i september 2022, møder i dag i en retssal i Hamborg, hvor han bl.a. er tiltalt for medvirken til krigsforbrydelser.
Foto: Arkiv
Han nægter sig skyldig.
Ifølge den tyske anklagemyndighed var det bl.a. ham der lejede den store sejlyacht, der blev anvendt som base for de dykkere der anbragte sprængladningerne på tre gasrørledninger.
Beviserne mod den tiltalte er omfattende, så hovedinteressen samler sig om, hvem der stod bag aktionen. Om gruppen, der havde tætte forbindelser til den ukrainske hær, handlede på egen hånd, eller om ordren til sprængningerne kom oppe fra.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har flere gange afvist, at den ukrainske regering havde kendskab til aktionen.
-mauh
