Obligatorisk skibsmeldesystem i Øresund
IMO's søsikkerhedskomite har vedtaget et dansk-svensk forslag om et obligatorisk skibsmeldesystem i Øresund vedtaget. Meldesystemet skal afløse det nuværende frivillige meldesystem
Der er nu skabt grundlag for, at det midlertidige trafikovervågningssystem i Øresund gøres permanent og dermed bidrager til sejladssikkerheden for den omfattende skibstrafik i Øresund
Beslutningen blev taget på et møde i IMO's søsikkerhedskomite i London i denne uge.
Bekæmpelse af pirateri var også på dagsordenen, og her fortsatte komiteen sit arbejde med at forebygge piratangreb ved bl.a. at udsende industriens nye vejledning til rederiernes sikringsofficerer. Vejledningen har til formål at bistå sikringsofficererne med at udvikle procedurer, der kan forberede besætningen, hvis skibet skulle blive kapret i områder med risiko for piratangreb.
Komitéen genvalgte Neil Ferrer fra Filippinerne som formand og Søfartsstyrelsens Vicedirektør, Christian Breinholt, som næstformand for året 2011.
Andre emner på mødet:
Ny konstruktionsstandard for skibe (goal-based standards)
Administrative forhold ved LRIT
Udløsningsmekanisme og kroge til redningsbåde
Retningslinjer for brug af åbne vandtætte døre
Arbejdsmiljø og den menneskelige faktor
Kilde: Søfartsstyrelsen