Slået op d. 09.05.2025
Beredskabsstyrelsen søger en medarbejder med maritim baggrund til nautiske myndighedsopgaver i afdelingen Sikre Farvande i Korsør
Vil du gøre en forskel i spændingsfeltet mellem maritim faglighed, myndighed, analyse og formidling? Så er du måske vores nye kollega.
Foto: Beredskabsstyrelsen
Om os
Afdelingen Sikre Farvande, der har adresse i Korsør, har ansvar for en række nautiske myndigheds- og driftsopgaver i Danmark og Grønland. På myndighedsområdet drejer det sig, foruden lodsområdet, om blandt andet regulering, tilladelser og tilsyn ift. afmærkning, sejladssikkerhedsmæssig vurdering af aktiviteter til søs, krav om fjernelse af vrag samt udsendelse af navigationsadvarsler og Efterretninger for Søfarende. På driftsområdet drejer det sig blandt andet om driften af fyrtårne, bøjer og båker.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hvor vi i stor udstrækning arbejder uafhængigt af geografi. Det er eksempelvis muligt at arbejde hjemme eller i toget, hvis du pendler. Du har derfor god mulighed for at kombinere jobbet med dit familie- og fritidsliv. Du vil få gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med ansættelse som nautisk konsulent efter gældende relevant overenskomst med Finansministeriet. Vi ønsker tiltrædelse pr. 1. august 2025. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest mandag den 9. juni 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 18. juni og 2. samtaler den 23. juni. Der forventes brug af tests i forbindelse med rekrutteringen.
Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt
Har du spørgsmål om stillingen eller Beredskabsstyrelsen generelt, er du velkommen til at kontakte sektionschef Thyge Moos på telefon 91 37 62 21. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61.
Du kan også læse mere på Beredskabsstyrelsen hjemmeside www.brs.dk
Beredskabsstyrelsen
Bemærk venligst at afdelingen Sikre Farvande pr. 1. januar 2025 er blevet en del af Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsstyrelsen er en del af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Beredskabsstyrelsen beskæftiger sig med at håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner. Det omfatter blandt andet, at Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Dertil har styrelsen ansvaret for en række operative kapaciteter og opgaver vedrørende beredskabskommunikation. Styrelsen varetager ligeledes opgaver vedrørende sikkerhed og beredskab på havet.