Nyt skib til Maersk Supply Service
I videoen herunder kan man se, Kleven Maritime søsætte det første af seks nye anker håndteringsfartøjer bestilt af Maersk Supply Service. Stabelafløbningen fandt sted den 10. juni, 2016 på Kleven Verft i Ulsteinvik, Norge. Det første skib overleveres i oktober.
”Det næste i serien bliver søsat allerede i august, og derefter går det et par måneder mellem hver sssætning. Men vi har også andre byggeopgaver ind imellem”, siger Klevens kommunikationschef Ellen Kvalsund.
Skibet er det første af Starfish-klassen, der skal leveres til Maersk Supply Service. Fartøjet har 23.065 HK, 230 tons pæletræk, og bugseringstromler designet til 500 tons trækkraft.
Kilde: Kleven Maritime