Nyt belgisk containerrederi på vej
To belgiske selskaber lader sig tilsyneladende ikke gå på af de hårde tider for container-sektoren. De har dannet joint-venture selskabet I-Motion Shipping, der vil forbinde Gent i Belgien med Hull og Thamesport i Storbritannien.
Selskaberne bag er stevedoreselskabet Stukwerkers og MSource Group og de har chartret BT Cartagena på 509 TEU og Marus på 340 TEU til at drive ruten med tre afgange pr. uge, oplyser Alphaliner. De to selskaber ejer Interface Terminal Gent, hvorfra servicen skal drives med start 28. maj.
Kilde: Splash