Ny græsk regering freder rederierne
Den nye venstreorienterede græske regering under ledelse af premierminister Alexis Tsipras, formand for det regerende parti Syriza, undlader at gå hårdt til de græske skibsredere for at skaffe flere indtægter til staten. Det vurderer flere eksperter.
”Det er min opfattelse at der ikke vil ske noget dramatisk i de kommende måneder”, siger Symeon Pariaros, chief administrative officer i det børsnoterede rederi Euroseas, til nyhedsbureauet Reuters.
”Selv ikke en venstreorienteret regering tør ikke lægge sig ud med så vigtig en industri”, siger Symeon Pariaros.
Græsk shipping står for 7 procent af det græske bruttonationalprodukt, og erhvervet genererer såvel direkte som indirekte flere hundrede tusinde arbejdspladser.
”Hvis den nye regering går hårdt til rederierne, er det den græske befolkning der kommer til at betale prisen via tabte arbejdspladser”, siger John Faraclas, en uafhængig ship broker bosat i London.
Mens den nye regering ser ud til at have forladt sin kollisionskurs overfor rederne, er der fortsat udsigt til, at regeringen er parat til et opgør med EU, for at få mildnet de lånebetingelser den tidligere regering accepterede for at undgå en statsbankerot
Kilde: Hellenic Shipping News