Ny Feggesund-færge er blevet godkendt
Der er tilfredshed med den nye Feggesund-færge. Færgen er prøvesejlet og Søfartsstyrelsen har også godkendt den. Styrelsen var også torsdag med på en prøvesejlads. Styrelsen godkendte efter lidt småjusteringer så færgen i første hug.
”Det gik rigtig godt. Der var lige lidt justering af den ene motor, men det tog fem minutter, så var det på plads, fortæller Viggo Vangsgaard, formand for udvalget for teknik og miljø i Morsø Kommune, efter at han har været med besætningen på prøvesejlads på den nye færge.
”Det er yderst tilfredsstillende, for det sker langt fra gnidningsløst hver gang, Søfartsstyrelsen skal foretage en godkendelse. Så det er positivt, at færgen er så godt som klar til aflevering”, siger
Viggo Vangsgaard.
Feggesund-færgen indvies fredag den 12. oktober. Den officielle indvielse finder sted klokken 14.00 ved Mors/Feggesund færgeleje, men der er optakt allerede fra klokken 12.00.
Kilde: Morsø Folkeblad