Norske Havila får mia-overskud i 2017
For godt et år siden var Havia Holding i dyb krise, men efter en restrukturering kommer det familiekontrollerede selskab ud af 2017 med et overskud på godt 2 mia. nkr. Selskabet har bl.a. ejerandele i Fjord1, Havyard og ejendomme.
“Totalt set er jeg tilfreds med resultatet i 2017. Dele af koncernen mærker fortsat efterdønningerne af oliekrisen. Vi forventer opgang, men hvornår det sker, er vi usikre på,” siger selskabets hovedaktionær Per Sævik.
Han forventer fremgang i Havyard Gruppen og en fastholdelse af det positive resultat i Fjord1 i “i en god tid fremover”.
Havila vandt tidligere i år udbuddet på fire ud af elleve ruter op langs den norske kyst, som Hurtigruten hidtil har siddet på alene. “Havila Kystruten” er nu under opbygning og den første afgang planlægges til den 1. januar 2021, skriver Sysla Maritim.
Kilde: e24. no og Sysla Maritim