Rohde Nielsen afslutter stort projekt i Frankrig
Rohde Nielsens to Hybrid Ultra Low Emission Vessels, Ask R og Embla R, har med succes afsluttet kystbeskyttelsesarbejder ved Soulac-sur-Mer i det vestlige Frankrig.
Foto: Rhode Nielsen
200.000 m³ sand fra vedligeholdelsesuddybningen af havneadgangskanalen i Gironde-flodmundingen er blevet genbrugt til kystbeskyttelse langs den sydlige kystlinje, hvilket har styrket kystens modstandsdygtighed.
Rohde Nielsen skriver i et indlæg på LinkedIn, at arbejdet krævede detaljeret planlægning og tæt koordinering på grund af lange pumpeafstande, driftsmæssige begrænsninger og strenge miljøhensyn.
-mauh
