Normann Atlantic har endelig forladt Bari
Mere end 4 ½ år efter af den italienske færge Normann Atlantic brød i brand i Adriaterhavet den 28 december 2014, har den udbrændte færge endelig forladt havnen i Bari. Den bugseres nu til Tyrkiet hvor færgen vil blive skrottet. Mindst 12 mennesker mistede livet ved branden.
Det var et uhyggeligt syn der mødte de første redningsfolk der nåede frem til den brændende færge. Skrigende passagerer på dækket der forsøgte at komme fri af den kvælende røg der steg op fra skibet, og i havet ligene af forbrændte passagerer der bar tydelige mærker efter hajangreb.
Hvorfor det gik så galt, og hvor mange der egentlig befandt sig om bord på færgen, er fortsat ubesvarede spørgsmål. Officielt savnes 19 personer fortsat, men tallet kan være langt højere, da et ukendt antal ikke-registrerede migranter angivelig befandt sig om bord da branden brød ud.
Færgen var på vej fra Patras i Grækenland til Ancona i Italien, da branden begyndte. Ilden opstod formentlig på det nederste dæk, i en lastbil med olietønder.
30 personer - heriblandt skibets kaptajn og ledende officerer - er sigtet for skødesløshed, overtrædelse af sikkerhedsregler i en retssag der begyndte i Bari i forrige måned.
Redaktionen