MSC starter nu også sit eget fragtflyselskab
Som den sidste af de tre store containerrederier, har schweiziske MSC nu beslutte at starte sit eget luftfragtselskab, MSC Air Cargo, der skal supplere rederiets sejlende forretning. Franske CMA CGM og danske Maersk er fløjet i forvejen.
”Dette er vores første skridt ind i markedet, og vi vil fortsætte med at udvikle luftfragt som et supplement til vores hovedforretning, drive containerfart”, siger danske Søren Toft, CEO i MSC.
MSC har indgået en aftale med Atlas Air om at stå for anskaffelse, drift og vedligehold af tre Boeing 777-200 fragtfly, til levering i begyndelsen af 2023.
Selskabet har ansat Jannie Davel, der har 30 års erfaring med luftfragt, til at stå i spidsen for flyselskabet.
Redaktionen