MSC Flaminia klar til at sejle
Det brandhærgede containerskib MSC Flaminia er klar til langt om længe at forlade kajen i JadeWeserPort ved Wilhelmshaven. Efter udpumpning af det forurenede brandslukningsvand er skibets afgang planlagt til i dag fredag, sagde en talskvinde for rederiet NSB i Buxtehude torsdag.
Det delvist udbrændte skib brød i brand efter en eksplosion i juli 2012 i Atlanterhavet og blev efter ugelange kontroverser slæbt til den tyske havn i begyndelsen af september. Efter langvarig losning og tømning af skibet ønsker rederiet NSB at få MSC Flaminia repareret på et værft i Rumænien.
Det anslås, at brandslukningsvandet udgør cirka 35.000 kubikmeter. Det skal behandles på virksomheden
NORD i Nyborg. Transporten til Danmark gennemføres i samarbejde med O.W. Bunker & trading A/S, som indsætter skibene OW Atlantic og Mainland til at fragte det forurenede vand til Danmark.
Den første ladning brandslukningsvand, på 5.200 kubikmeter, blev leveret ved anlægget i Nyborg omkring den 20. februar, resten bliver i første omgang sejlet til firmaets tankanlæg i København. NORD forventer at have destrueret den samlede mængde brandslukningsvæske i løbet af 2014.
Kilde: Täglicher Hafenbericht/Redaktionen