Molslinjen A/S

Slået op d. 26.01.2026

Molslinjen søger en Maskinchef til ALSLINJEN

Tag styringen i maskinrummet på vores nye elfærge

Stilling
Maskinchef
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Syddanmark
Arbejdssted
Als
Telefonnummer
21679118
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Tiltrædelsesdato
28.02.2026

Foto: Molslinjen

Har du stærke tekniske kompetencer og solid erfaring med både A/C- og D/C-spænding, SRO-systemer og ledelse? Trives du med ansvar og samarbejde i en moderne og teknisk kompleks drift?

Så har du nu muligheden for at blive vores nye Maskinchef på Molslinjens helt nye elfærge, Nerthus - næste generation af grøn sejlads - med hjemhavn i Fynshav på Als.

”Som maskinchef på Nerthus er du den, der får teknologien til at arbejde – også når det er komplekst. Du står i spidsen for både mennesker og systemer og sikrer, at batterier, el-anlæg og drift spiller sammen i en stabil og sikker hverdag. Her er grøn omstilling ikke noget, vi bare taler om – det er noget, du leder og leverer hver eneste dag”, fortæller Tino Munch, Coordinating Chief Engineer på ALSLINJEN.
 

Dine primære arbejdsopgaver består af: 

  • Det overordnede ansvar for drift, overvågning og sikker håndtering af batterisystemer anvendt som fremdrivningsanlæg
  • Planlægning, udførelse og opfølgning på forebyggende vedligehold samt fejlfinding på maskine-, el- og hjælpesystemer
  • Ansvarlig for teknisk dokumentation og overholdelse af gældende myndigheds- og klassifikationskrav
  • Søgen efter innovative løsninger, der understøtter den grønne omstilling

Kikkerten peger mod dig, der:

  • Har erfaring med ledelse af den tekniske drift på elfærger - herunder ansvar for høj- og lavspændingssystemer.
  • Har det overordnede ansvar for drift, overvågning og sikker håndtering af batterisystemer anvendt som fremdrivningsanlæg.
  • Formår at lede, koordinere og udvikle et dynamisk team og sikre effektiv løsning af de mangeartede opgaver ombord.
  • Har erfaring i programmet Sertica, samt med indkøb, reservedele og vedligehold.

Vi tilbyder…

  • Et spændende og afvekslende arbejdsmiljø i Nordens førende færgerederi, hvor du som maskinchef får en central rolle med et stort ansvar. Stillingen tilbyder attraktive muligheder for faglig udvikling, vidensdeling og tekniske udfordringer på tværs af rederiets linjer og lokationer samt deltagelse i innovative og udviklingsorienterede projekter.
  • En flad struktur, hvor vi har en uformel og humoristisk omgangstone, og en kultur som er kendetegnet ved effektivitet, samarbejde og respekt.
  • En plads i et stærkt team, som samarbejder på tværs af afdelingerne ombord på færgen.
  • En lang række personalegoder, herunder adgang til en verden af rabataftaler, sundhedsordning, rabatterede billetter til alle Molslinjens færger, forplejning mm. samt personalerabat ombord når du rejser privat.

Det er desuden et krav, at du besidder et gyldigt sønæringsbevis som Maskinchef. 

Hos Molslinjen arbejder vi målrettet mod en grønnere fremtid, og som maskinchef får du en central rolle i den udvikling. Vi søger en leder, der brænder for den grønne omstilling og har de faglige og ledelsesmæssige kompetencer til at omsætte bæredygtige løsninger til stabil og sikker drift i den daglige operation. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i en fast fuldtidsstilling fra d. 1. marts 2026. Og for den rette kandidat er vi fleksible, hvis du kan starte før eller senere. 

Vil du være en del af teamet på en af Danmarks nyeste elfærger? Kombardo! Søsæt din ansøgning og CV i dag. Vi indkalder til samtaler løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er ombord.

Spørgsmål? Så ring-bardo! Coordinating Chief Engineer Tino Munch står klar ved radioen på: 21679118. 

Alle kvalificerede personer uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om Molslinjen

Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.

Molslinjen er ejet af EQT og er en del af Nordic Ferry Infrastructure, som råder over en flåde på mere end 100 skibe, opererer 63 ruter og flytter 25 millioner passagerer årligt. 

Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.

Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,