Molslinjen sætter ny rekord
Molslinjen overførte sidste år 1.362.835 - en stigning på to procent i forhold til 1.335.919 overførte biler i 2024. 29,5 procent af de overførte biler sidste år var en elbil – hvilket er væsentligt mere end den samlede andel af elbiler i den danske bilpark, som udgør 17-18 procent.
Foto: Molslinjen
”Vi er lykkes med at lave en sejlplan, som passer til vores kunders rejsebehov, og så er vi ganske enkelt blevet bedre til at udnytte pladsen ombord, så vi kan gøre mere med mindre”, siger Molslinjens CEO, Kristian Durhuus.
Antallet af passagerer i 2025 endte på 3.330.703. Bedre end 2024 med 3.305.298 passagerer – men ikke helt på niveau med rekordåret 2019, hvor færgerne havde 3.492.698 passagerer med.
”Vi kan mærke, at vi er ved atter at fange det momentum, som vi mistede under corona-årene. Det er også blevet en konkurrencefordel for os, at de mange nye elbilsejere kan se fordelen i at spare kilometer og dermed strøm ved at tage færgen”, siger Kristian Durhuus.
-mauh
