Modern Express sendes til skrotning
Biltransportskibet Modern Express, der efter en langstrakt bjærgningsoperation blev slæbt ind til havnen i Bilbao, efter den i slutningen af januar havde udviklet et slagside på over 40 grader under en storm i Biscayen - vil nu blive skrotet
Det 165 meter lange skib blev kendt i store dele af verden, da lasten forskubbede sig og skibet med stor slagside og forladt af mandskabet drev mod den franske kyst i Biscayabugten.
De franske myndigheder frygtede at brændstoffet om bord kunne udløse en miljøkatastrofe, og satsede hårdt på at genvinde kontrollen over skibet. Kort før Modern Express gik på grund lykkedes det bjærgningsmandskab at få fastgjort en slæbetrosse til skibet.
Efter ankomsten til Bilbao stod det klart, at skibet havde omfattende skader, og forhandlinger med forsikringsselskabet er nu mundet ud i, at Modern Express vil blive bugseret til ophugning i Tyrkiet.
El Correro