MAN Diesel & Turbo satser på Nordnorge
MAN Diesel & Turbo i Norge øger sin tilstedeværelse i Nordnorge for bedre at supportere eksisterende og nye kunder. Det norske hovedkontor ligger i Oslo, og her vil ansvaret for salg, teknisk støtte og service fortsat ligge.
”Lokal tilstedeværelse er vigtig, og MAN Diesel & Turbo vil derfor udvide samarbejdet med reparationsværfter i Nordnorge. Vi er for tiden på jagt efter samarbejdspartnere, som kan virke som vores forlængede arm i Nordnorge, sådan at vores kunder sikres hurtig hjælp og en enkel tilgang til service lokalt”, siger Eirik Lutnæs, sales manager hos MAN Diesel & Turbo Norge AS.
MAN Diesel og Turbo er især kendt for totaktsmotorer til større fartøjer, men har i Norge også en stærk position inden for fiskeflåden, som er et segment, MAN Diesel og Turbo fortsat satser på.
Kilde: metalsupply.no