Maersk Drilling fyrer medarbejdere i Norge
Maersk Drilling afskediger 70 medarbejdere i Norge, fordi Maersk Reacher ikke har fundet ny beskæftigelse, når den nuværende kontrakt slutter til september. I efteråret 2015 mistede 150 ansatte deres arbejde, og nu kommer der altså flere opsigelser.
Den primære årsag er, at jack-up riggen Maersk Reacher afslutter sin kontrakt med BP Norge AS. Derudover sker der nogle mindre justeringer i forhold til den organisatoriske struktur, og personale returnerer fra midlertidige opgaver i udlandet.
Drøftelserne med de berørte medarbejdere vil ske i løbet af april måned, og de vil inden udgangen af april måned have modtaget deres opsigelse.
Kilde: Maersk Ansattes Forening i Norge